
Knækbrød med paprika har været min helt store craving. I mine graviditeter har jeg spist hjemmelavet knækbrød hver eneste dag. I første graviditet var det dette, knækbrød med paprika jeg sværgede til. Det var bare det der skulle til, for at bekæmpe den evige kvalme… og heldigvis har graviditeterne ikke ødelagt knækbrød for mig – jeg synes stadig det smager fantastisk.
I denne opskrift er der brugt forskellige meltyper og det er krydret med paprika – alt sammen for at give mere smag.
Knækbrød med paprika er gode at have på lager og hapse af, hvis du bliver sulten en time før aftensmaden eller kort før du skal i seng. De er også lækre på et tapas- eller morgenbord, og så er de rigtig gode til at erstatte en usund craving. Det eneste negative er vel, at de gerne forsvinder lidt for hurtigt.
Er du på jagt efter sunde snack og alternativer, kan du også tjekke de her opskrifter ud
Du kan finde flere opskrifter på forskelligt knækbrød her.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Knækbrød med paprika
Ingredienser
- 2 dl sesamfrø
- 1 dl hørfrø
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl solsikkekerner
- 2 dl havregryn
- 1 dl rugmel
- 1 dl grahamsmel
- 1 dl hvedemel
- 2 tsk bagepulver kan udelades
- 2 tsk salt
- 2 spsk paprika
- 1 dl olie
- 2½ dl vand
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
- Tilsæt olie og vand.
- Rør det hele godt sammen med en ske.
- Del dejen i 3 og placer hver klump på et stykke bagepapir.
- Læg et andet stykke bagepapir ovenpå, og rul dejen flad med en kagerulle.
- Skær knækbrødene i den ønskede form. Du kan bruge en glaskrukke til at udstikke med hvis du ønsker dem runde, en pizzaskærer hvis du vil have firkantede stykker, eller en almindelig skarp kniv.
- Bag hver plade i midten af ovnen, ved 200° i ca 15 minutter.
- Lad knækbrødene afkøle på en rist – de skal være HELT afkølede før du pakker dem ned. Opbevar knækbrødet i en lufttæt beholder. Jeg bruger en kagedåse eller en condibøtte.
Skriv et svar