
Du får her opskriften på nogle små fine og lækre kuvertbrød med malt. Jeg er vild med maltsmagen.
Jeg synes der er noget hyggeligt over de små kuvertbrød. Det er som om, det er lidt “finere” at få sit eget lille brød, end det er at skulle skære en skive af et flutes. Brødene her er nemme at lave og de tager ikke ret meget arbejdstid. Jeg synes de er rigtig lækre med lidt havsalt ovenpå, men jeg laver også gerne nogle til børnene uden ekstra salt.
Server dine kuvertbrød med malt sammen med eksempelvis lasagne eller til et tapasbord.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Kuvertbrød med malt
Ingredienser
Kuvertbrød med malt
- 5 gram gær
- 400 gram vand
- 1 spsk sirup
- 2 spsk olie
- 400 gram Tipo mel
- 100 gram rugmel
- 40 gram mørkt maltmel
- 14 gram salt
Til pensling (evt.)
- rapsolie
- havsalt
Sådan gør du
- Opløs gær i lunkent vand.
- Rør det sammen med sirup og olie.
- Bland meltyperne Tipo, rug og malt med salt.Rør det herefter ud i væsken.
- Lad dejen stå tildækket på køkkenbordet i 12 timer.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord, træk siderne op over brødet, så det strammes op.
- Hak brødet i 30 små stykker og placer dem på et stykke bagepapir.
- Lad dine kuvertbrød efterhæve i 1 time.
- Varm din ovn og ovnpladen op til 240° varmluft.
- Pensl evt. brødene med olie og drys med havsalt.
- Træk dit bagepapir over på den varme ovnplade, og bag brødene i 6 minutter.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook – her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram – min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest – her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en “pin” og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |


Skriv et svar