
Her får du min lækre opskrift på kylling- og nudel ramen med krydderier som ingefær, hvidløg og chili – det er en rigtig smagsbombe. Du skal være til stærk mad, for at sætte pris på denne opskrift.
Jeg bruger i min kylling- og nudel ramen pak choi og grøn peberfrugt, men du kan bruge lige de grøntsager, du bedst kan lide. Prøv også med bønnespirer, gulerødder, spinat, spidskål osv.
Er du også vild med nudler? Så kan du også prøve min asiatiske nudelret.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Kylling- og nudel ramen
Ingredienser
Sauce
- 2 fed hvidløg
- 12 gram ingefær svarende til 2 cm
- 6 gram rød chili svarende til 1 lille chili
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk karrypasta
- 4 dl vand
- 1 dåse kokosmælk
- 3 tsk soya
- 1 tsk fiskesauce
- 1 tsk sukker
Fyld
- 400 gram kyllingefilet svarende til ca 400 gram
- 2 firkanter nudler svarende til ca 70 gram
- 1 pak choi
- ½ grøn peberfrugt
- 1 forårsløg
- 1 rød chili
- 1 lime
Sådan gør du
- Bring en gryde med vand i kog.Tilsæt kyllingefileterne og lade dem koge ved middelvarme i 15 minutter.
- Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
- Hak hvidløg, ingefær og rød chili fint.Steg det blødt på en pande i lidt olivenolie.
- Tilsæt karrypasta, vand, kokosmælk, soya, fiskesauce og sukker.Lad det hele koge sammen ved lav temperatur.
- Skær pak choi og grøn peberfrugt i mundrette stykker.Tilsæt grøntsagerne til panden sammen med de kogte nudler.
- Træk kyllingen i strimler og tilsæt også den til retten.
- Server din ramen toppen med forårsløg, chili og saften fra lime.


Skriv et svar