
Til de dage, hvor maden skal forberedes på få minutter, og der helst ikke må være noget arbejde i at få maden gjort færdig.
Herhjemme er vi en travl børnefamilie. Både min mand og jeg har fuldtidsjob med lange dage, vi har to små børn, og derfor bliver vi nødt til at have nogle simple retter i ærmet til de dage, hvor vi er i mangel på tid. En ret som denne kan bikses sammen om morgenen på bare 10 minutter, når vi så kommer hjem og det skal gå hurtigt, kan vi blot tænde for blusset, og spise en halv time senere. Så har vi lige en halv time til at kysse og kramme børnene inden alle aften- og putterutiner sættes ind.
Den færdige ret er ikke specielt spændende at kigge på, men den smager godt 😉
One pot ris med pikantost og grøntsager
Ingredienser
- 3 dl vilde ris
- 1½ spsk paprikakrydderi
- 1½ spsk barbecuekrydderi
- 1 spsk hvidløgskrydderi
- 1 spsk tørret basilikum
- 2 tsk salt
- 1 oksebouillon
- 1 rødløg
- 1 peberfrugter
- 10 cherrytomater
- 200 gram broccoli, fra frost
- 100 gram spinat
- 5 dl vand
- 100 gram pikantost
Sådan gør du
Forberedelse
- Hæld risene op i en gryde, rør dem sammen med krydderierne: Paprika, barbecue, basilikum, hvidløg og salt.
- Snit rødløg og peberfrugter i passende størrelser.Halver tomaterne.Afvej broccoli.Tilsæt det hele i gryden sammen med en bouillon terning.
Tilberedning
- Tilsæt vand og tænd for blusset ved middelvarme.Lad retten passe sig selv i 20 minutter.
- Tilsæt pikantost og rør godt rundt i hele gryden.Lad igen retten passe sig selv i yderligere 10 minutter, hvorefter du kan servere maden.
Lækkert og nemt.
Prøvede den med basmati ris, i stedet for vilde ris, da det var det vi allerede havde.