
Rugknækbrød er et knækbrød bagt på rugmel. Med fuldkornsmel som rug opnår knækbrødet en større dybde i smagen, og det bliver lidt sundere, end når du bager med hvedemel. Opskriften her giver 3 plader med smagsfulde og sunde stykker knækbrød – de er perfekte, når den lille sult melder sig.
Jeg bager ofte selv knækbrød, og udover dette rugknækbrød laver jeg også ofte mit chiliknækbrød og dette med paprika. Du kan dog også finde et helt almindeligt kerneknækbrød her på siden.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Rugknækbrød
Ingredienser
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl hørfrø
- 2 dl græskarkerner
- 1 dl rugflager
- 3 dl rugmel
- 2 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- 2 dl vand
- 1 dl olie
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser.
- Tilsæt vand og olie.Rør det hele godt sammen med en ske.
- Fordel knækbrødsdejen på 3 stykker bagepapir.
- Placer et ekstra stykke bagepapir ovenpå knækbrødsdejen, og brug en kagerulle til at rulle dejen helt tynd.
- Skær knækbrødet i den ønskede størrelse.
- Bag i midten af ovnen ved 200° i ca 15 minutter.
- Lad knækbrødene afkøle på en rist – de skal være HELT afkølede før du pakker dem ned. Opbevar knækbrødet i en lufttæt beholder. Jeg bruger en kagedåse.
Skriv et svar