
Peanutbutter- og bananpandekager er en af børnenes favoritter. Generelt er alt hvad der indeholder peanutbutter, kakao og/eller banan højt rangerende ved dem… Så kombinationen her er de helt vilde med 🙂
Når vi er på tur, har vi ofte en eller anden form for pandekager eller vafler med. Vi bor tæt på både Givskud Zoo og Legoland, og besøger derfor ofte de steder. Uden overdrivelse, så besøger vi Givskud Zoo ca. 3 gange i ugen i deres åbningssæson, og med så mange ture, så gælder det om at have lette og hurtige snacks at medbringe.. Her er bananpandekager (i alle afskygninger) på toplisten, fordi de hurtigt kan bikses sammen, børnene spiser dem med velbehag og det er let mad at håndtere når man går rundt og kigger på dyr eller prøver forlystelser. Peanutbutter- og bananpandekager er et sikkert hit.
Prøv også de helt almindelige bananpandekager.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Peanutbutter- og bananpandekager
Ingredienser
- 3 bananer
- 3 æg
- 1 spsk creme fraiche
- 1 dl havregryn
- 1½ dl hvedemel
- 2 spsk peanutbutter
- 1 spsk usødet kakaopulver
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk natron
- fedtstof til stegning
Sådan gør du
- Blend alle ingredienserne.
- Lad dejen stå og hvile i køleskabet i 30 minutter. Dejen er helt flydende, men får konsistens som en mousse når den har hvilet.
- Steg på en lav-middelvarm pande (lavere varme end når du ellers laver pandekager!)Vend pandekagerne om, når de har 6-10 luftbobler på overfladen.
Skriv et svar