
Hjemmelavet knækbrød med masser af kerner!
Vi har næsten altid hjemmelavet knækbrød i skabet. Det er en vildt god snack at have liggende til både børn og voksne – særligt til den lille sult der kan dukke op i ny og næ. Jeg spiser dagligt et stykke eller to om eftermiddagen, og hvis børnene kommer og “tigger mad” mens jeg er i fuld gang med at lave aftensmaden, ja så er det også gerne den hjemmelavede knækbrød de får stukket i hånden. Lidt ekstra kerner skader aldrig 🙂
Knækbrødet kan spises som det er, men det er også lækkert med et stykke ost og peberfrugt til.
Opskriften her skrev jeg ned for mange år siden, og den har holdt lige siden.
Prøv også denne opskrift på knækbrød med paprika.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Knækbrød
Ingredienser
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl hørfrø
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl havregryn
- 2 dl hvedemel
- 1 dl fuldkornshvedemel
- 1 tsk salt
- 2 dl vand
- ¾ dl rapsolie
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser sammen.
- Tilsæt vand og olie og rør det hele godt sammen med en ske.
- Fodel massen på to stykker bagepapir.
- Placer et 3. stykke bagepapir over den ene, og brug en kagerulle til at rulle knækbrødet helt tyndt.Gentag herefter med den anden.
- Skær knækbrødet i den ønskede størrelse.
- Bag i midten af ovnen ved 200° i ca 15 minutter.
- Lad knækbrødene afkøle på en rist – de skal være HELT afkølede før du pakker dem ned. Opbevar knækbrødet i en lufttæt beholder. Jeg bruger en kagedåse.
Skriv et svar