
Spinatfocaccia er en sikker vinder! Man går aldrig galt i byen med et focacciabrød! Spinatfocaccia er rigtig saftigt og kan fungere som et lækkert tilbehør til de fleste retter.
Opskriften her er med spinat, hvilket blot tilføjer ekstra fugt til brødet. Det er altså ikke noget der påvirker smagen. Du kan også prøve min opskrift på almindelig focaccia.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Spinatfocaccia
Ingredienser
Focaccia
- 4 dl lunkent vand
- 25 gram gær
- 3 spsk olivenolie
- 200 gram optøet hakket spinat fra frost inklusiv væske
- 2 tsk salt
- 500 gram Tipo00 mel
Topping – efter hævning
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk havsalt
- 1 spsk rosmarin kan udelades
Topping – efter bagning
- 2-4 spsk olivenolie
Sådan gør du
Focaccia
- Opløs gæren i det lunkne vand.
- Tilsæt olie, optøet spinat og salt og rør let i det.
- Tilsæt melet og lad din røremaskine ælte dejen i 5-10 minutter. Brug gerne K-spaden og skrab kanterne ned en enkelt gang undervejs. Dejen skal være våd og klistret.
- Fordel dejen på et stykke bagepapir på en bradepande, og lad det hæve utildækket på køkkenbordet i 1½ time.
Efter hævetid
- Fordel 2 spsk olie ud over dejen. Vær forsigtig så du ikke får trykket luften ud af brødet.
- Prik huller i dejen med en finger.
- Drys med havsalt og rosmarin.
- Bag i ovnen ved 225° i 20-25 minutter.
Efter bagetid
- Fordel en god mængden olivenolie over brødet. Jeg plejer at hælde det over, og duppe efter med en pensel. Olien blødgør brødet og er med til at gøre det ekstra lækkert.
Skriv et svar