
Squashboller med chia er en lækker kernefyldt bolle. Den fungerer godt både med pålæg og som sandwichbrød. Den er fyldt med squash og chiafrø, som giver en masse saft til brødet.
Mine squashboller med chia er en våd dej, og den skal derfor sættes på bagepapir med to skeer. Det er altså ikke en dej, du kan arbejde med i hånden. For at få bollerne til at hæve ordentligt op i varmen, bager jeg dem på bagestål og med damp. Hvis du ønsker en dej, der er nemmere at arbejde med, kan du tilsætte 100 gram ekstra mel til dejen.
Prøv også mine spinatboller.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Squashboller med chia
Ingredienser
- 1+4 dl vand
- 1 spsk chiafrø
- 25 gram gær
- 1 spsk honning
- 1 dl havregryn
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl hørfrø
- 300 gram squash svarende til ca 1 stk.
- 2 spsk olie
- 200 gram hvid hvede
- 500 gram hvedemel
- 2 tsk salt
Sådan gør du
- Opblød chiafrø i 1 dl vand.Lad det stå mens du forbereder resten, rør det gerne rundt et par gangen.
- Afmål 4 dl vand i din røreskål.Tilsæt gær og honning og opløs det heri.
- Tilsæt havregryn, hørfrø og solsikkekerner.
- Riv squash og tilsæt det sammen med chiafrøene.Rør rundt.
- Tilsæt olie, mel og salt.
- Ælt dejen på røremaskine.
- Dæk skålen til og stil dejen til hævning i halvanden time.
- Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir.Jeg bruger to spiseskeer til dette, og dypper dem i vand imellem hver bolle.
- Bag i midten af ovnen i 12 minutter ved 250° varmluft.Jeg bager dem først 6 minutter med damp, og derefter 6 minutter uden.
Skriv et svar