
Salat med sprøde ris er en skøn måltidssalat med både varme og kolde elementer. Den kan også sagtens nydes kold. Salaten har en dejlig blanding af sprødt, blødt, salt og sødt.
Denne salat med sprøde ris er noget jeg laver, når jeg har en rest ris fra et andet måltid. Det kræver nemlig kogte ris at lave de sprøde ris.
Du kan også prøve min kikærtesalat med kylling og min version af cæsarsalat.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Salat med sprøde ris
Ingredienser
Sprøde ris
- 200 gram kogte, afkølede ris
- 2 spsk soya
- 1 spsk sesamolie
- 1 spsk sur/sød chilisauce
Andet varmt
- 200 gram oksekød eller andet kød
- 1 tsk engelsk sauce
- 1 rødløg
- 10 gram smør
- 100 gram blomkålsris
- salt og peber
Salat
- 100 gram spidskål
- 50 gram salat
- 1 stk forårsløg
- 1 dl edamamme
- 1 stk avokado
Øvrigt
- 1 tsk oliven
- ½ tsk honning
- ½ tsk citronsaft
Sådan gør du
Sprøde ris
- Bland risene med de øvrige ingredienser
- Spred risene ud på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem ved 220° varmluft i 30 min.Vend rundt i det undervejs.
Andet varmt
- Brun oksekødet.Krydr med engelsk sauce, salt og peber.
- Skær rødløget i strimler og steg dem bløde på en pande i smørret.Tilsæt blomkålsris.Smag det til med salt og peber.
Salat
- Snit spidskålen i tynde strimler.Smelt honning og rør det sammen med olivenolie og citron.Bland det med spidskålen og masser det sammen, så spidskålen bliver blødere.
- Forbered den øvrige salat.
- Anret det hele i to skåle – eller lav en blandet salat.
Skriv et svar