Smider du ofte endeskiverne fra rugbrødet ud? STOOOOP med det 🙂
Jeg gemmer endeskiverne i en pose i fryseren, og så bruger jeg dem til rugbrødschips. Rugbrødschips er gode at have i skabet, hvis du skal have noget til at bekæmpe sukkertrangen med. De kan også bruges som dipstænger til hummus. Eller du kan skære dem i mindre stykker og bruge dem som topping ovenpå enten broccolisuppe eller kartoffel- og porresuppe.
Anyway – endeskiverne er gode at have på lager!
Rugbrødschips
Ingredienser
- 8 skiver rugbrød Jeg gemmer altid enderne og bruger dem.
- 4 spsk olie
- 1-1½ tsk groft salt
Sådan gør du
- Rugbrødet skæres i enten stave eller tern.
- Bland rugbrødet med olie og salt – sørg for at få det blandet godt sammen.
- Bages i ovnen ved 200° varmluft i ca 12 minutter.
Skriv et svar