
MUMS! Banangranola med chokoladestykker er en granola, der er sødet af bananer og bagt i ovnen til det er sprødt. Herefter blander man den med chokoladestykker af forskellig slags. Banangranola får hurtigt ben at gå på, når jeg laver den.
Laver du selv din granola? Det er super nemt! Jeg har flere forskellige opskrifter på hjemmelavet granola, du kan her finde dem alle. Der er blandt andet en med kakao, en med kokos og en juleversion med brunkagekrydderi.
Vi spiser typisk granola ovenpå vores havregryn om morgenen.

Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Banangranola med chokoladestykker
Ingredienser
- 1 spsk kokosolie
- 2 spsk honning
- 2 bananer
- 4 dl grovvalsede havregryn
- 2 dl solsikkekerner
- 1 dl hørfrø
- ½ dl sesamfrø
- ¼ dl chiafrø
- 1 dl mandler
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 gram hvid chokolade
- 50 gram mælke chokolade
Sådan gør du
- Bland havregryn, solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, chiafrø, grofthakkede mandler og vaniljesukker.
- Kokosolie og honning smeltes sammen på en pande ved middel varme.
- Mos bananerne og tilsæt dem på panden. Mix det godt sammen.
- Tilsæt også kerneblandingen.Rør rundt så væsken fordeles over alle gryn, kerner og mandler.
- Fordel blandingen i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir.
- Bag din granola i midten af ovnen ved 160 grader over / under varme i 35-40 minutter.Vend rundt i det et par gange undervejs.
- Hak chokoladen – tilsæt den først når granolaen er afkølet.
- Opbevares i en lufttæt beholder.
Skriv et svar