
Bananpandekager med brombær er altid et hit. Den almindelige bananpandekage bliver lige en tand bedre med lidt bær i. Du kan bruge den slags bær du ønsker. Vi er mest til de mørke bær i pandekager, som blåbær og brombær. Du kan bruge friske eller frosne bær.
Bananpandekager med brombær gør sig godt både som morgenmad, brunch og eftermiddagsmad.
Hvis du er mere til en opskrift uden bær, finder du her en opskrift på helt almindelige bananpandekager.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Bananpandekager med brombær
Ingredienser
- 2 bananer
- 3 æg
- 1 dl havregryn
- 1 dl mel
- ¼ tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker Du kan også bruge kanel eller kardemomme i stedet.
- 1 tsk bagepulver
- 150 gram bær brombær eller blåbær eller hindbær…
- fedtstof til stegning
Sådan gør du
- Mos bananerne og pisk dem sammen med æg og havregryn.
- Bland mel, salt, vaniljesukker og bagepulver. Si det ned i blandingen med bananer og pisk.
- Tilføj dine bær og rør godt rundt.Hvis du bruger frosne bær, kan det være en fordel at lade dem tø lidt op inden, så de ikke klumper sammen.
- Steges på en pande med lidt fedtstof.
Skriv et svar