Black Magic med cream cheese og jordbær – mums altså!
Har du prøvet at bage Black Magic kagen? Det er en chokoladekage der er dejlig blød, den har en intens smag af chokolade, og den bliver mere saftig for hver dag der går. Cream cheese og jordbær er en lækker topping på kagen. Det friske derfra passer rigtig godt til chokoladesmagen fra kagen.
Black Magic med cream cheese og jordbær er fantastisk på både 2. og 3. dagen. Den er også stadig fantastisk efter en tur i fryseren! Hvis du, ligesom jeg, godt kan lide at have kage i fryseren til uventede gæster, så kan jeg anbefale at have en kage som denne til at ligge. Den kan hurtigt pyntes med det du har til at ligge i skabene – smart.
Du kan også prøve min banankage, den har samme tendens til at blive bedre på de efterfølgende dage. Sådanne kager er perfekte når man gerne vil bage i god til 🙂
Black Magic chokoladekage
Ingredienser
- 300 gram hvedemel
- 450 gram sukker
- 100 gram usødet kakao bagekakao, hollandskkakao eller lignende
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk natron
- 2 æg
- 2,5 dl mælk
- 2,5 dl kaffe afkølet
- 1,25 dl olie
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Tilsæt æg, mælk, afkølet kaffe og olie.Pisk et par minutter ved lav hastighed.
- Beklæd en bradepande på 30×40 cm med bagepapir og hæld dejen deri.
- Bages i midten af ovnen ved 175° i cirka 1 time.Prik dejen for at tjekke om den er færdigbagt.
Noter
- Dejen kan også fordeles i to springforme – her er bagetiden 40 minutter.
- Lav kagen i god tid. Dette er en af de kager, som har bedst af at blive lavet et par dage før den skal serveres. Jeg har spist rester af den på 4. dagen hvor den stadig smager som nybagt!
- Kagen er originalt med en chokolademousse i midten og på toppen. Mange topper den med et væld af chokolader og bær – det ser rigtig flot ud.
- Black magic smager IKKE (på nogen som helst måde) af kaffe. Kaffen forstærker blot chokoladesmagen. Du kan bruge anden væske som eksempelvis appelsinjuice eller kakaomælk, bemærk da at resultatet ikke bliver helt det samme.
Black Magic med cream cheese og jordbær
Ingredienser
- ½ portion kagedej bagt i rugbrødsform
- 1 dl fløde
- 1 dl flormelis
- 100 gram Philadelphia natural flødeost
- jordbær
Sådan gør du
- Pisk fløden.Tilsæt flødeost og flormelis – pisk til det er ensartet.
- Fordel over kagen.
- Pynt med jordbær.
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar