MUMS for en lækkerbisken! Cæsarsalat er en utrolig simpel salat, som kun består af få ingredienser, og det smager bare hammer godt. Jeg laver selv croutonerne til, det er super nemt at lave – du kan her finde en opskrift på hvidløgscroutoner.
Henover sommeren får vi typisk lidt lettere retter, og denne cæsarsalat med pasta og kylling er blevet årets nye favorit. Server den med et glas hvid- eller rosévin på terrassen, og du rammes af ægte sommerstemning.
Af vaske-ægte sommermad kan du også lave en kartoffelsalat, æggekage eller denne sommerkage.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Cæsarsalat
Ingredienser
Ingredienser
- 100 gram fuldkornspasta penne
- salt og olie til kogevandet
- 200 gram kylling
- 1 spsk barbecuemarinade
- 1 tsk hvidløgspulver
- 2 stk hjertesalat
- 40 gram hvidløgscroutoner
- 50 gram parmesanost
Cæsardressing
- 100 gram cremefraiche
- ½ tsk dijonsennep
- 1 spsk citronsaft
- 1 spsk olivenolie
- 1 fed hvidløg presset
- ¼ tsk sort peber
Sådan gør du
Klargøring af ingredienser
- Kog pastaen i vand med lidt salt og olie.
- Mariner kyllingen i barbecuemarinade og hvidløgskrydderi.Steg på en pande til det er færdigt.Skær kyllingen i mindre stykker.
- Skyl salaten grundigt og riv hvert blad i grove stykker. Det må godt være rustikt.
- Du kan enten købe, eller selv lave, hvidløgscroutoner – jeg har brugt ca ¼ mængde af den opskrift du kan finde her på siden.
- Skær eller riv parmesanosten i den størrelse du ønsker.
- Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
Opbygning af salaten
- Placer en god håndfuld pasta i bunden af tallerkenen.
- Vend dressingen i salaten og fordel en god mængde over pastaen.
- Placer kylling og croutoner ovenpå.
- Drys med parmesanost.
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar