
Rocky Road kagen – Kalder alle slikmunde! Denne kage hører ikke til i den kalorielette ende, men til gengæld vil enhver chokolade- og slikmund blive lykkelig over et stykke af denne kage. Kagen er en svampet chokoladekage, der smøres med et godt lag cremet chokoladeganache, og toppes med saltkaramel. Jeg har herefter drysset med hakket daim og mini marshmallows – men du kan også vælge at toppe med eksempelvis friske bær.
Er du også vild med de tunge og syndige desserter? Så prøv også min snickerstærte, karamelbrownie og oreo cheesecake. Så er der fest!


Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Rocky Road kagen
Ingredienser
Chokoladekage
- 250 gram hvedemel
- 300 gram sukker
- 100 gram kakao
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 1 knivspids salt
- 150 gram smør
- 2 æg
- 2½ dl kærnemælk
Chokoladeganache
- 200 gram mørk chokolade, 70%
- 2 dl fløde
- 50 gram smør
Saltkaramel
- 1 dåse kondenseret mælk
- 80 gram brun farin
- 1 knivspids salt
Rocky Road topping
- 2 stk daim dobbeltpakke, 56 gram
- 2 dl mini marshmallow
Sådan gør du
Chokoladekage
- Sigt alle de tørre ingredienser og rør dem sammen.
- Tilsæt blødt eller smeltet smør, æg og mælk.
- Pisk det hele sammen til en ensartet chokoladekage-dej.
- Fordel dejen i en lille bradepande med bagepapir.Min måler 23×33 cm.
- Bag kagen nederst i ovnen ved 170° i 35 minutter.
- Lad chokoladekagen køle helt af inden du pynter den.
Chokolade ganache
- Hak chokoladen i små stykker og hæld det i en skål.
- Smelt smørret i en gryde, tilsæt fløden og opvarm det til lige under kogepunktet.
- Hæld den varme fløde over chokoladen og rør rundt til det er opløst.
- Lad chokoladen stå i 45 minutter og tykne før du hælder den over toppen af kagen.
Saltkaramel
- Hæld den kondenserede mælk over i et lille ovnfast fad.
- Rør det sammen med brun farin og salt.
- Dæk fadet med staniol og stil fadet i en bradepande.Hæld vand i bradepanden så det når op i samme højde som den kondenserede mælk i fadet.
- Bag til karamel ved 200° over/under varme i 5 kvarterer.Rør det godt igennem med en ske ca halvvejs, og igen når det er færdigt.
- Lad saltkaramellen afkøle inden brug.OBS: Karamellen kan med fordel laves dagen før den øvrige del af kagen.
Rocky Road topping
- Hæld chokoladeganachen ud over kagen. Sæt kagen på køl i en halv time, så chokoladelaget kan nå at sætte sig.
- Med en sprøjtepose fordeles saltkaramellen over kagen i striber – et tykt lag er helt okay! 😛
- Hak daim-chokoladen i små stykker og drys den over hele kagen.
- Fordel også mini marshmallows over hele kagen.
Noter
- Halve SMIL
- Hakkede mandler, peanuts eller pekannødder
- Friske bær og hakket hvid chokolade
- Hvid glasur og krymmel
Skriv et svar