En sauce der smager skønt af citron, og som er helt perfekt til fisk!
Vi spiser alt for lidt fisk hjemme ved os. Jeg kan rigtig godt lide det, men jeg har aldrig eksperimenteret ret meget med det, da min mand siger nej til alt, der har levet i havet. Når vi en sjælden gang i mellem får fisk til aftensmad, så laver jeg gerne denne citronsauce til – og min mand spiser den med stor velbehag til alt andet slags kød. Jeg tror nu alligevel jeg vil holde på, at den er bedst til fisk 🙂
Du kan servere en lækker frokost eller aftensmåltid med ovnbagt laks, butterdejsbåde med spinat, råkostsalat og citronsauce.
Citronsauce
Ingredienser
- 4 dl mælk
- 1 bouillon høns eller grøntsag
- ½ tsk salt
- ½ tsk peber
- ½ økologisk citron
- 1-2 spsk hvedemel
- 1 dl madlavningsfløde
Sådan gør du
- Hæld 3 dl mælk i en gryde sammen med bouillon, salt og peber
- Pres saften fra ½ citron i gryden. Hvis du godt kan lide en kraftig citronsmag, kan du rive skallen med i sovsen.
- Den sidste dl mælk hælder du i en sovsejævner sammen med melet. Ryst den godt.
- Tilsæt fløde til saucen – rør imens. Tilsæt derefter mel jævningen og fortsæt med at røre. Lad saucen stå ved svag varme til du skal spise.
Skriv et svar