
Cremet kyllingesuppe med nudler og grøntsager. Suppen er dejlig smagsfuld og kan laves på en halv time fra start til slut. Jeg er vild med den.
I de kolde måneder får vi en del suppe. Både Niels og børnene elsker suppe, så det er et stort ønske at vi får det i hver uge. Når vi gribes af den travle hverdag, er det også en af de retter, der er nemmest og hurtigst at ty til…
Vi spiser en del forskellige supper. Dem vi bruger mest er den opskrift du får her på cremet kyllingesuppe, tomatsuppe og broccolisuppe. Og så er det altid et hit, hvis der serveres et flutes til
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Cremet kyllingesuppe med nudler
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 300 gram kyllingefilet
- 3 tsk barbecuekrydderi
- 2 tsk paprika
- 2 tsk oregano
- ¼ tsk chiliflager kan udelades
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- 100 gram broccoli jeg bruger fra frost
- 150 gram spidskål
- 3 forårsløg
- 1 grøn peberfrugt
- 5 dl vand
- 1 dåse flåede hakkede tomater
- 50 gram ægnudler
- 1 dl madlavningsfløde
- 100 gram pikantost
- cashewnødder
Sådan gør du
- Rens kyllingefileterne og skær dem i mindre stykker.
- Skær broccoli i mindre og mundrette stykkerSnit spidskål i tynde strimlerSkær forårsløg og peberfrugt i stykker af 2 cm.
- Steg kyllingen i en gryde med lidt olie og drys alle krydderierne over.
- Når kyllingen er stegt færdig, tilsættes vand, hakkede tomater og alle grøntsagerne.
- Bring suppen i kog.Når den koger tilsættes nudler (brækket i mindre stykker), pikantost og fløde.
- Lad suppen småkoge ved middelvarme i 10 minutter.
- Server med cashewnødder og eventuelt et lækkert brød.
Er det et must, at der skal Pikantost i kyllingesuppen ?
Hej Marianne
Du kan erstatte det af noget andet, der kan give den cremede konsistens. Eksempelvis en natural flødeost eller madlavningsfløde.
Kh Jeanette