
Dahl er en af de retter, hvor der ikke findes en “rigtig” og “forkort” opskrift. Jeg har set flere videoer på Youtube, af indiske bedstemødre og dygtige kokke, der laver deres version af dahl. Det virker på mig som om, at opskriften varierer meget fra familie til familie, alt efter hvordan man foretrækker sin dahl. Det kan derfor også være svært at snakke om en klassisk version af retten. Det kan desuden staves på flere måder – bare lige for at øge forvirringen! Dahl, dal, daal, dhal…
Ens for opskrifterne er dog, at de er lavet på linser. Men om det er røde eller grønne linser, afhænger helt af hvad du lige har i skabene. Krydderierne varierer også meget, men der bruges mange af de typisk indiske smagsgivere som spidskommen, ingefær, hvidløg, koriander, chili og karry.
Jeg har i min opskrift valgt at forsimple krydderilisten, ved at tilsætte Garam Masala, som er en krydderiblanding bestående af de mest brugte dahl-krydderier. Du kan derudover selv tilsætte de forskellige smage, du gerne vil have mere af.
En Dahl kan toppes med raita, der er en frisk yoghurtdressing. Det kan jeg kun anbefale dig at lave til.

Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Dahl
Ingredienser
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk karry
- 2 spsk garam masala krydderi
- 2 løg
- 4 fed hvidløg
- 4 cm ingefær ca 25 gram
- 200 gram linser
- 5 dl vand
- 1 grøntsagsbouillon
- 1 dåse flåede tomater
- 1 dåse kokosmælk
Sådan gør du
- Hæld olie i en gryde og svits krydderierne heri.
- Tilsæt revet løg, hvidløg og ingefær.
- Skyl linserne godt.Tilsæt dem sammen med vand og grøntsagsbouillon. Bring det i kog.
- Tilsæt flåede tomater og kokosmælk.
- Lad retten simre i 30 minutter.
- Server eventuelt med raita og naanbrød.
Noter
Raita
Ingredienser
- 2 dl græsk yoghurt
- 2 tomater
- ½ agurk
- 20 blade frisk mynte
- 1 spsk limesaft svarende til saften fra 1/2 lime
- 1 nip spidskommen kan udelades
- salt og peber
Sådan gør du
- Skrab kernerne ud af både agurk og tomater.Skær begge dele i små stykker og hæld det over i en skål.
- Hak mynte fint og tilsæt det.
- Bland med græsk yoghurt og limesaft.
- Smag til med spidskommen, salt og peber.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar