
Wauw for en lækkerbisken! Fritter af knoldselleri smager simpelthen så skønt. Jeg havde fået lavet en lidt for stor portion til os, så der var til 2 dages aftensmad. Vi endte med at spise dem kolde på anden dagen – det egner de sig også til 🙂
Jeg er blevet helt vild med knoldselleri, da den har så mange gode anvendelsesmuligheder. Det er helt sikkert en af de rodfrugter, jeg vil eksperimentere mere med i mit køkken. Udover fritter af knoldselleri kan du også finde en opskrift på stegt knoldselleri her på siden, de smager ligesom små sprødstegte kartoffeltern 🙂
Er du også vild med grøntsager som erstatning for kartoflen? Så prøv også bønnefritter og fritter af glaskål.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Fritter af knoldselleri
Ingredients
- 4-500 gram knoldselleri svarende til ca ½ knold
- 150 gram hvedemel
- 2 spsk pommesfrites krydderi
- 2½ dl mælk
- 150 gram rasp
- rapsolie til stegning
Instructions
- Skræl knoldsellerien og skær den i stave.
- Fordel stavene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i midten af ovnen ved 180° i 10-15 minutter. De skal være bløde at stikke i.Lad dem køle af på en rist.
- Bland hvedemel, pommes frites krydderi, salt og mælk i en dyb tallerken.Hæld rasp i en anden tallerken.
- Dyp hver enkelt stav knoldselleri i melblandingen og derefter i rasp.
- Opvarm en pande med ca ½ cm olie, og steg knoldsellerien til de er gyldne på alle sider.
Skriv et svar