
Gammeldags æblekage vækker minder om min farmor. Hun havde nogle hof-retter, som hun serverede, og en af dem, var gammeldags æblekage. Jeg har altid elsket frugtgrød, og nu blev det på tide med en opskrift.
Jeg har nu været i køkkenet med min mindste dreng, og lavet denne skønne æblegrød. Han er 4 år, og stod derfor for at skære æblerne ud, efter jeg havde skrællet dem og fjernet kernehuset. Æblegrøden blev efter afkøling lagt sammen med makroner og fløde, og så var der lækker æblekage til FredagsTamtam. Du kan også servere æblegrøden med mælk på i stedet.
Jeg har valgt at bruge makroner i min æblekage, men du kan også bruge æblekageraps eller sukkerristede tvebakker. Det er lækkert med noget der knaser sammen med den bløde grød.
Jeg er vild med æbler i bagværk, og kan også anbefale dig at bage denne skønne æblekage.
Brug dine æbleskræller
Jeg har i denne opskrift på gammeldags æblekage brugt 1,5 kg æbler. Det betød, at der var ret meget æbleskræl tilovers. I stedet for at smide det ud, blendede jeg min æbleskræl og fik denne æblemarmelade ud af det.
Rigtig god fornøjelse med opskrifterne.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Gammeldags æblekage
Ingredienser
Æblegrød
- 1,5 kg æbler Vægt efter de er skrællet og kernehuset fjernet
- ½ dl vand
- 1 stk vaniljestang, kornene heraf eller tilsvarende*
- 2 spsk sukker
Sammensæt æblekage
- 150 gram makroner
- ½ liter fløde
Sådan gør du
Æblegrød
- Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i både.Læg æblerne i en gryde med låg (minimum 2 liter).
- Tilsæt vand til gryden og kog æblerne ved svag varme til de er møre.Min grød var klar på 45 minutter, hvor jeg vendte rundt i det et par gange undervejs.
- Afmål sukker i en skål og bland det sammen med vaniljekornene, og rør det i grøden.
- Smag til med sukker og vanilje.Lad grøden afkøle – bemærk at det tager et par timer.
Sammensæt æblekage
- Vent med at sammensætte din æblekage til lige inden servering. Hvis du sammensætter den i for god tid, vil makronerne opløse sig i grøden, og du "mister" dermed det sprøde og søde element. Du kan sagtens forberede tingene i forvejen, så tager det ikke mere end et par minutter og sammensætte æblekagen.
- Knus makronerne.Jeg afvejer makronerne i en frysepose, og knuser dem med hånden mens de er heri. Pas på at det ikke bliver pulveriseret – der må godt være stykker deri.
- Pisk fløden.
- Anret din gammeldags æblekage i lag. Den skal have 3 lag af æblegrød med makroner. Hvert lag består af ca 1/3 af den samlede mængde. Put herefter fløde ovenpå. Jeg har ikke brugt alt fløden ovenpå æblekagen, men gemte lidt ved siden af, så man selv kunne tilføje mere.
- Server med det sammen 🙂
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook – her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram – min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest – her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en “pin” og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |


Skriv et svar