
Vi får ofte grøntsagsvafler. De smager godt, og kan serveres med et hav af forskellige ting. For at gøre vaflerne sundere spædes de op med grøntsager, og det er med til at give vaflerne de smukkeste og mest naturlige farver. Det er desuden en god måde at få brugt de sidste sørgelige grøntsagsrester sidst på ugen – det er bare at blende og bage!;)
Denne opskrift på grøntsagsvafler er en basisopskrift – det vil sige at du kan bytte grøntsagerne ud med andre grøntsager. På billedet til opskriften, har jeg haft brugt en rest rødbede, lidt triste gulerødder og spinat/grønkål fra fryseren.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Grøntsagsvafler – basisopskrift
Ingredienser
- 150 gram hytteost
- 5 æg
- 2 spsk olie
- 120 gram mælk
- 100 gram havregryn
- 150 gram hvedemel
- 50 gram fuldkornshvede
- 1 tsk salt
- 2 tsk bagepulver
Grøntsager – del basisdejen i 3 og tilføj eksempelvis
- 1 rødbede
- 4 tern spinat / grønkål
- 3 gulerødder
Sådan gør du
- Alle ingredienser blendes og bages på et vaffeljern.Pensl evt. dit vaffeljern med olie i mellem hver vaffel.
Forslag til servering med grøntsagsvafler
- mexicansk krydret oksekød, dampede bønner og salat
- tzatziki, tomater og kyllingekebab
- laks, hytteost og avokado
- som børnetapas med æggemuffins, grøntsagsstave og hvad dine børn ellers elsker at spise

Hej! Ved du ca hvor mange gram af hver grøntsag du plejer at putte i? Ville blandt andet gerne bruge frisk spinat i stedet for frossen og ved ikke helt hvad det svarer til.
De ser flotte ud:o)
Mvh Emilie
Hej Emilie
Jeg kan desværre ikke give dig et præcis svar, men jeg vil skyde på 100-120 gram.
Jeg håber det kan bruges.
Kh Jeanette
Skal grøntsagerne koges inden de blendes i dejen?
Hej Lene
Nej det skal de ikke.
Vh Jeanette
Kan de tåle at komme i fryseren?
Hej Michelle, ja det kan de godt ☺️ Jeg lader dem bare tø op på køkkenbordet, det går hurtigt.
Det ser så spændende ud – hvor mange lag bliver der af en portion?
Hej, mange tak Der bliver en 12-16 vafler af en portion. Afhængig af hvor tykke vafler du laver.