
Åh hvor er det skønt med morgenmad, der smager fantastisk og kan tilberedes på kort tid! Det er lige præcis hvad havregrød med kokos og kakao kan!
Jeg har ikke altid været god til at spise morgenmad. Måske fordi jeg er vokset op med lidt kedelige valgmuligheder… Sådan en almindelig portion havregryn med mælk var bare ikke mig. Jeg er et B-menneske, så jeg har altid valgt at jeg hellere ville sove 10 minutter længere, end jeg ville nå at have morgenmad. Og sådan havde jeg det i 28 år. Så fik jeg Mads, og det der med at sove længe var ikke længere en mulighed.
Nu er jeg blevet glad for min morgenmad – sikkert fordi det kan give lidt energi, når man nu bliver tvunget op kl 5 hver morgen 😉 Men jeg foretrækker en varm morgenmad, så det ender altid i enten omelet eller grød. De to ting kan varieres i det uendelige, så på den måde bliver der aldrig rigtig kedeligt at spise.
Din topping kan også være med til at variere grøden fra dag til dag. Her er det kun din fantasi der sætter grænsen. Denne havregrød med kokos og kakao er lækker med alle former for frugt og bær. Derudover er det også altid lækkert med noget der kan knase lidt, det kan for eksempel være mandler, hjemmelavet granola, kokosflager, crunchy peanutbutter eller chokoladesplinter.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Havregrød med kokos og kakao
Ingredienser
- 1 dl Havregryn
- 2,5-3 dl Mælk
- 1 spsk Kokosmel
- 1 spsk Usødet kakaopulver
Sådan gør du
- Bland havregryn, mælk, kokosmel og kakaopulver i en tallerken og giv det ca 3 minutter i microovnen indtil det har en fast konsistens. Rør gerne undervejs. Du kan også koge det i en gryde ved svag varme i ca 10 minutter.
- Server i en tallerken med alle dine yndlingstoppings.
Skriv et svar