Kartoffelbites er kartoffelmos blandet med lidt forskelligt godt, hvorefter de steges sprøde i olie. Det er en super lækker kartoffel!
Jeg plejer gerne at lave en stor portion, da både mand og børn spiser pænt mange af dem, når de kommer på bordet 😀
Du kan sagtens fryse de færdige kartoffelbites, så har du let aftensmad til en dag, hvor det kniber med tiden.
Vil du prøve andre spændende opskrifter med kartofler? Her er et par bud:
- Moste kartofler med hvidløg og persille
- Pesto kartofler
- Spicy kartoffelfritter med sesam
- Kartofler og grøntsager på grillen
Kartoffelbites
Ingredienser
- 1 kg kartofler
- 5 æg
- 2 spsk krydderi Jeg har brugt paprika og løg
- 2 tsk salt
- 1 tsk peber
- 200 gram revet ost
- 200 gram mel
- Rigeligt med olie
Sådan gør du
- Kog og mos kartoflerne. Lad det afkøle.
- Bland alle ingredienserne sammen.
- Opvarm en pande med ½ cm olie på medium-høj varme.Lad olien blive godt varm inden du går i gang.
- Sæt dine kartoffelbites på panden med to spiseskeer.Vend dem når kanterne er brune. Tag dem af, når de er gyldne på begge sider.Kartoflerne skal ikke laves færdige på panden, men skal blot have en lækker skorpe.
- Bag i ovnen ved 200° varmluft i 20 minutter.
Noter
- Hvis olien er varm nok, er de sprøde efter 1 minut på hver side.
- Efter et par omgange, kan det være nødvendigt at give olien et par minutter til at blive ordentlig varm igen.
- Hvis olien begynder at sprøjte, bør du skrue lidt ned for blusset – det skal ikke være farligt at lave mad 🙂
Skriv et svar