
Endelig er sommeren på vej, og for vores vedkommende betyder det, at grill sæsonen er startet! En af de store favoritter herhjemme, er lige i tiden kartofler og grøntsager på grillen. Det er let at lave og kan forberedes i god tid. Jeg snitter gerne alle delene mens børnene sover middagslur, og når vi nærmer os spisetid, er det bare at smide det hele på grillen.
Vi har købt sådan et hullet fad til vores gril, så det er muligt også at tilberede småting – som eksempelvis dette tilbehør. Du kan få et glimt af den, på billedet herunder.

Kartofler og grøntsager på grillen
Ingredienser
- 400 gram kartofler
- 4 gulerødder
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk tørret basilikum
- 1 grøn peberfrugt
- 1 rød peberfrugt
- 2 løg – hvide eller røde
- 4 forårsløg
- 1 spsk hvidløgspulver
Sådan gør du
Forberedelse
- Rens kartoflerne og skær dem i små tern.Skræl gulerødderne og snit dem i små stænger.Bland kartofler og gulerødder med olivenolie og tørret basilikum. Dette kan enten gøres i en skål eller i en frysepose.
- Snit peberfrugter og løg i grove stykker. Opbevar det i en frysepose eller lufttætbeholder indtil maden skal tilberedes.
Tilberedning
- Kartofler og gulerødder skal på grillen først. Du kan bruge et fad (ligesom vist på billedet herover opskriften), men du kan også bruge en foliebakke.På vores gril tager det 10-15 minutter før kartoflerne er møre. Først herefter skal de øvrige ingredienser på. Vend rundt i kartoflerne et par gange, for at undgå at de brænder sig fast.
- Når kartoflerne er møre, tilføjer du peberfrugter og løg. Drys med hvidløgskrydderi.Efter 5-10 minutter er det hele klar til at blive serveret.
Skriv et svar