
Kokostoppe med citron smager vildt godt. Citronsmagen går virkelig fint sammen med kokos, og det er derfor en skøn tilføjelse til de klassiske kokostoppe.
Du kan lave helt almindelige kokostoppe ud fra denne opskrift, ved blot at udelade citronen.
Jeg har altid været vild med kokostoppe, og denne version med citron er helt sikkert noget, jeg kommer til at lave igen fremover.
Er du også vild med citron i forskelligt bagværk? Så kan jeg også anbefale dig at prøve at lave pandekager med citron eller citronsnurrer med marcipan.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Kokostoppe med citron
Ingredienser
- 200 gram kokosmel
- 200 gram sukker
- 4 æggehvider svarende til ca 130 gram
- 1 øko citron skallen heraf
- 100 gram mørk chokolade
- 1 tsk kokosolie
Sådan gør du
- Afmål kokosmel, sukker og æggehvide.Pisk det sammen.
- Ris skallen af citronen og pisk det ind i kokosmassen.
- Form 12 kokostoppe af ca 42 gram.Jeg former en kugle, placerer den på en bageplade med bagepapir, og former dem derfra som toppe.
- Bag i midten af ovnen ved 180° over/under varme i 20-25 minutter (til de er gyldne).Lad dine kokostoppe afkøle på en rist.
- Smelt chokoladen, rør den sammen med kokosolie og dyp hver bund heri.Sæt dem igen på bagepapiret til chokoladen er størknet.
Skriv et svar