Åh ja, en helt klassisk pandekage, med den knap så hemmelige ingrediens: øl.
Jeg har afprøvet mange opskrifter på pandekager, men jeg ender altid tilbage ved denne opskrift – det er simpelthen den bedste af dem alle 😉
Pandekagerne kan både spises til dessert og til aftensmad (se forslag nederst). Vi er nogle rigtig slikmunde herhjemme, og vi har derfor ofte svært ved at vælge, hvad vi skal have af fyld til dessertpandekager. Noget af det vi ofte ender med at vælge imellem er
- Den klassiske: med sukker og syltetøj – jeg er mest flormelis typen
- Nutella, kokos og banan – den er sikker hver gang, for det er Niels’ favorit. Man kan også bruge lidt hakkede mandler i stedet for kokos.
- Is og karamelsauce – hvem elsker ikke pandekager med is? 😀
- Sirup og friske jordbær – jep, det er også godt!
Du kan også tjekke denne opskrift på luksus dessertvafler, her får du også lidt flere forslag til fyld.
Pandekager med øl
Ingredienser
- 200 gram hvedemel
- 1 tsk sukker
- ¼ tsk salt
- 4,5 dl mælk
- ½ dl øl
- 3 æg
- ½ tsk kardemomme kan udelades
- Smør til stegning
Sådan gør du
- Alle ingredienserne piskes sammen.
- Lad gerne dejen hvile en halv time i køleskabet.
- Steges på en pande med medium varme, når pandekagen er gylden i kanten, er den klar til at blive vendt om.
Prøv også at servere dine pandekager til aftensmad, de smager nemlig også godt med varmt fyld i. Denne pandekageopskrift egner sig godt både til det søde og det salte fyld! Her er pandekagen fyldt helt simpelt op med taco-krydret oksekød, mozzarella, spinat, peberfrugt og dressing.
Hvis pandekagen til aftensmaden skal være lidt sundere, så har jeg også opskrifter på både spinatpandekager og rødbedepandekager – det er også lækkert!
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar