
Rødbedetortilla med laks er en lyn-hurtigt og mega-lækker anretning. Jeg har her brugt en færdigkøbt tortilla – så er det bare at fylde den med godt fyld. Jeg har fyldt min med friske spinatblade, hytteost, laks, avokado og tomater.
Jeg fandt de her sundere tortilla en dag jeg var ude at handle. De smager ikke anderledes end hvedetortillaen, men mængden af grøntsager i dem gør dem naturligvis lidt sundere. Og så ser de mega indbydende ud med den flotte røde farve. Hvis du gerne vil lave dem selv, kan du her finde en opskrift rødbedepandekager.
Jeg har lavet rødbedetortilla med laks, men du kan selvfølgelig fylde lige præcis det, du har lyst til, i din tortilla.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Rødbedetortilla med laks
Ingredienser
- 1 rødbedetortilla
- 1 håndfuld frisk spinat
- 2 spsk hytteost
- 60 gram laks
- ½ avokado
- 3 cherrytomater
Sådan gør du
- Lun pandekagen enten på en pande ved at give den 20 sekunder i microbølgeovnen.
- Skyl spinat og tomater.
- Skær avokadoen i skiver
- Byg din tortilla 🙂
Skriv et svar