
Grøntsagsboller med skinke er et super lækkert brød til madpakken.
Jeg elsker at lave madpakker til mine børn, og Mads, min store dreng på 3 år, elsker at få en madpakke. Det er ofte hans spiseønske, hvis jeg spørger om hvad han gerne vil have til aftensmad.
Opskriften her på grøntsagsboller med skinke er med en masse skjulte grøntsager. På den måde kan jeg sørge for, at madpakken ikke kun består af brød. Af andre ting på min madpakkeliste, der skal laves i den kommende uge, kan man også finde
- Grove og luftige pølsehorn
- Bananpandekager
- Spinatvafler
- Hapsere med sød kartoffel
- Knækbrød med paprika
- Æggemuffins
- Pizzasnegle
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Grøntsagsboller med skinke
Ingredienser
- 400 gram broccoli
- 150 gram blomkål
- 150 gram gulerødder
- 4 æg
- 100 gram hytteost
- 200 gram havregryn
- 200 gram hvedemel
- 100 gram kerner og frø
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 300 gram skinketern
Sådan gør du
- Broccoli og blomkål snittes helt fint.Brug eventuelt en minihakker.
- Gulerod, æg, hytteost og havregryn blendes til en ensartet væske.Lad det stå på køkkenbordet i 15 minutter og trække.
- Bland mel, kerner og frø, bagepulver og salt i en skål.
- Hæld den blendede væske og skinketernene over melblandingen og rør rundt.
- Med to spiseskeer sættes "brødene" på en bageplade med bagepapir.
- Bag i 20 minutter ved 180° varmluft.
Skriv et svar