
Greenie med blåbær har en lækker cremet konsistens, og en mild smag af banan og blåbær.
Jeg er blevet helt forfalden til denne grøntsagsdrik. En greenie kan sagtens laves så den smager super lækkert, og den kan bruges til at få en spandfuld ekstra grøntsager ind, som kroppen ellers ville have manglet. Jeg bruger det som eftermiddagssnack og hvis sukker-trangen melder sig om aftenen. Jeg drikker minimum et stort glas hver dag.
Alle de ingredienser jeg bruger til denne greenie, kan opbevares på frost, så det “bare” er at tage op og blende. Det er super let.
Prøv også nogle af mine andre greenie opskrifter

Greenie med blåbær
Ingredienser
- 100 gram spinat frossen
- 50 gram squash
- 100 gram blåbær frosne
- ½ banan Helst frossen – det giver en lækker konsistens
- 3-4 dl mælk Mængden af væske justeres efter, hvilken konsistens du foretrækker.
- 1 tsk usødet kakao Kan udlades
Sådan gør du
- Spinat, squash, blåbær og mælk blendes.
- Tilsæt banan og evt. usødet kakao. Blend igen.
- Smagen kommer bedre frem, hvis du lader din greenie hvile i et kvarter, inden du drikker den 🙂
Noter
- Bemærk at den samlede mængde naturligvis afhænger af den mængde væske der tilføjes.
- Mængden er passende til et mellemmåltid til 2 voksne mennesker.
Skriv et svar