Det her… det er en af hverdags-favoritterne herhjemme. Det er ret hurtigt at bikse sammen, og man får et vildt lækkert og saftigt stykke kylling ud af det.
Kødet er også godt til gæstemad, da du kan gøre det klar til ovnen flere timer før det skal bages. Du kan med fordel halvere kyllingerne, da det giver nogle ret store stykker.
Server med noget simpelt som f.eks. ris med spinat og råkostsalat.
Du kan også prøve min kylling med pesto og mozzarella, den er også rigtig lækker 🙂
Saftig kyllingebryst i svøb
Ingredienser
- 2 stk kyllingfilet (store)
- 6-8 stk baconskiver
- 4 tern hakket spinat fra frost
- 1 gulerod
- ½ rød peber
- 2 spsk pikantost
- ½ rødløg
- 1 tsk hvidløgskrydderi
- 1 tsk barbecuekrydderi
- 2 spsk barbecuesauce
- 80 gram revet smelte ost
- lidt parmesanost
Sådan gør du
- Rens kyllingfiletterne og skær en rille ned i (uden at skære den over).
- Smør et ovnfast fad og placer 2x 4 skiver bacon i fadet.Placerer kyllingen ovenpå.Drys med hvidløgs- og barbecuekrydderi.
- Optø spinaten, riv guleroden, snit peber og rødløg. Bland det hele sammen med pikantost.
- Fordel grøntsagsblandingen over kyllingfiletterne. Sørg for at få godt med fyld ned i den lomme du har skåret, resten skal bare fordeles ud over kyllingen.
- Fold baconen ind over kyllingen, så den holder alt fyldet på plads. Start fra den ene ende, og tag skiftevis et stykke bacon fra hver side, så skiverne på skift overlapper hinanden ovenpå kødet.
- Pensl med barbecuesauce.
- Bag i 20 minutter ved 200°.
- Fordel osten over kyllingerne og bag yderligere 10 minutter.
Skriv et svar