
Salat a la råkost er en salat, der er inspireret af den klassiske råkostsalat med revne gulerødder, æble og rosiner. Vi har ofte fået den almindelige version, fordi den passer godt til mange fad-retter med oksekød, og så smager den jo altså ret godt, selvom den er meget simpel.
Niels inviterede i år mine svigerforældre til aftensmad på sin fødselsdag. Hans ønske var at få lasagne på dagen, og der synes jeg, at der hører sig noget salat og brød til. Men eftersom det var en fødselsdagsmenu måtte salaten godt være lidt mere lækker end blot gulerødder og æbler. Deraf udsprang ideen til denne “salat a la råkost”.
Den samlede menu blev favorit lasagne, langtidshævede flutes og denne salat. Et super lækkert måltid.



Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Salat a la råkost
Ingredients
- 1 pakke feldsalat
- 4 gulerødder
- ½ agurk
- 1 grønt og syrligt æble
- 1 dl mandler
- ½ dl tranebær
Instructions
- Skyl salaten.
- Skræl og riv gulerødderne.
- Snit agurk og æble i mindre tern.
- Halver mandlerne.
- Anret salaten– Feldsalat– Gulerødder– Agurk– Æble– Mandler– Tranebær
Skriv et svar