Spinatpandekager med kylling og ris – det her, det skal du simpelthen prøve at lave! NØJ hvor det smager godt! Det er en noget anderledes sammensætning, men vi har fået det igen og igen, fordi det hele bare går op i en højere enhed. Vi har serveret det for gæster et utal af gange, og hver gang er skeptikerne blevet vendt til fans 😀
Retten er desuden meget velegnet som gæstemad, idet alt hvad retten indeholder kan forberedes på forhånd, hvilket betyder minimalt med arbejde når dine gæster er ankommet. Af andet mad der er genialt når du får gæster, kan nævnes børnenes pasta-favorit og ristaffel med rød sauce.
Du får herunder opskriften på spinatpandekager med kylling og ris.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Spinatpandekager med kylling og ris
Ingredienser
Spinatpandekager
- 12 stk spinatpandekager se opskriften længere nede på siden
Grøntsager
- 4 gulerødder
- 2-3 røde peberfrugter
- 400 gram grønne bønner
- olivenolie
- sesam
- salt
- timian
Kylling
- 4 kyllingefilet
- 1 pose tacokrydderi
- 2 rødløg
- olie til stegning
Ris
- 2 dl ris
- 100 gram pikantost
- 1 spsk stødt gurkemeje
- vand og salt
Øvrigt (valgfrit tilbehør)
- nachos med ost
- jalapenos
- guacamole
- creme fraiche
- salsa
- revet ost
Sådan gør du
Pandekager
- Se opskriften på pandekager – de kan sagtens laves i god tid, og blot opvarmes et par minutter i ovnen når det er spisetid.
Grøntsager
- Skræl gulerødderne og skær dem i små stave.Placer dem i et ovnfast fad.Fordel lidt olivenolie over toppen og drys med timian.
- Snit peberfrugterne i små stave.Placer også dem i det ovnfaste fad.Fordel lidt olivenolie over toppen.
- Hæld bønnerne op i fadet til gulerødderne og peberfrugterne.Fordel lidt olivenolie over bønnerne og drys med salt og sesamfrø.
- Bag i 30 minutter ved 200 grader over/under varme.
Ris
- Bring letsaltet vand i kog, og tilberede risene efter anvisningen på pakken.
- Når risene er færdigkogte og eventuelt overskydende vand er hældt fra, tilsættes pikantost og gurkemeje. Rør det godt rundt til det hele er jævnt fordelt.
Kylling
- Skær kyllingefileterne i mindre tern.
- Skær rødløg ud i små både.
- Steg kyllingen på panden i lidt olie, drys krydderierne over og tilsæt løgene.
Server maden – velbekomme
Noter
Spinatpandekager – perfekte wraps!
Ingredienser
- 250 gram spinat
- 4 æg
- 1 tsk salt
- 4 dl mælk
- 2 spsk olie
- 100 gram havregryn
- 100 gram hvedemel
- 100 gram fuldkornshvedemel
- fedtstof til stegning Jeg bruger flydende margarine
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne i en blender, og lad den køre til det hele har en ensartet farve og masse. Det tager nogle få minutter.
- Lad dejen hvile i køleskabet i 30 minutter.
- Steg pandekagerne på en pande, og server dem med det fyld du bedst kan lide.
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar