
Er det brød eller grøntsagspandekager? Hapsere eller noget helt fjerde? Jeg kalder dem Sweet potato sandwichbrød – men du må kalde dem lige hvad du vil ;D
Jeg synes sweet potato sandwichbrød er fantastiske som alternativ til brød – læg dem sammen med lidt spinatblade og en skive hamburgerryg, og så har du et lækkert mellemmåltid. De ser måske ikke ud af meget, men lad ikke skinnet bedrage.
Brødene her er særligt velegnede til sandwich, idet de bidrager med en fantastisk smag. Prøv også nogle af mine andre grøntsagsbrød, eksempelvis blomkålspizza, spidskålstoast og spinatbrød.

Sweet potato sandwichbrød
Ingredienser
- 300 gram sød kartoffel
- 200 gram gulerod
- ½ rødløg
- 4 æg
- 250 gram hytteost
- 2 dl mælk
- 1 spsk olie
- 2 dl mel
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- 1 tsk paprika
- 1 tsk muskatnød
- 2 tsk oregano
Sådan gør du
- Sød kartoffel og gulerødder skrælles og rives.Snit rødløget fint.
- Alle ingredienser blandes sammen.
- Fordel dejen på et stykke bagepapir.(Hvis du ønsker de små runde hapsere, sætter du blot "klatter" i ønsket størrelse med en spiseske)
- Bag dine brød ved 200° varmluft i 20 minutter.
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
den her opskrift skal 100p prøves som pizzabund
lyder vildt lækkert , glæder mig
Tak for din fine besked. Det tænker jeg også de vil være gode til 🙂
Hej,
Kan man lave opskriften uden hytteost? Jeg må ikke få mælkeprodukter nemlig.
Bedste hilsner,
Thea
Hej Thea
Jeg har ikke selv forsøgt at lave dem uden hytteost, men umiddelbart tænker jeg godt det kan lade sig gøre 🙂
Jeg vil tro at de bliver lidt mere faste i strukturen, men det bør ikke ændre på smagen.
God fornøjelse med det,
venlig hilsen Jeanette