Lyse pebernødder har en dejlig og mild smag.
Vi har alle hver vores ide om, hvordan en rigtig god pebernød skal smage. For mig har jagten været i gang i flere år, for jeg har ikke synes at hjemmelavede pebernødder rigtig var noget værd. Jeg har i hvert fald aldrig stødt på en opskrift der sad lige i skabet. Derfor besluttede jeg mig i år for at afprøve en masse forskellige opskrifter, for derefter at sammensætte min egen opskrift, med den smag og konsistens jeg synes bedst om. Det er der kommet to fantastiske opskrifter ud af… Vi har nu også så mange pebernødder på lager, at vi har en værtindepose med alle steder vi kommer 😀
I dette indlæg får du opskriften på mine børns favorit, nemlig de lyse pebernødder. Hvis du er mere til brune pebernødder, kan du også finde en sådan opskrift her på siden. De brune pebernødder er min favorit. Begge opskrifter kan laves og trilles i samarbejde med børnene.
God fornøjelse med opskrifterne!
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Lyse pebernødder
Ingredienser
- 200 gram smør
- 350 gram sukker
- 2 æg
- ½ dl fløde
- 1 tsk kanel
- 1 tsk hvid peber
- 1 tsk ingefær
- 640 gram mel
- ½ tsk hjortetaksalt
- 1 tsk bagepulver
Sådan gør du
- Blødt smør, sukker, æg og fløde piskes sammen.
- Krydderierne tilsættes og piskes ind i massen til det hele er ensartet.
- Mel, hjortetaksalt og bagepulver sies i.
- Ælt det hele godt sammen.
- Stil dejen i køleskabet i minimum 1 time så den bliver mere fast i konsistensen.
- Del dejen i 10 dele og ælt hver klump dej så den bliver let og smidig at arbejde med.
- Rul hver dejklump ud i fingertykke pølser og skær pebernødderne i ca 1 cm tykke stykker.
- Placer på en bageplade og bag pebernødderne i midten af ovnen ved 180° i 10-12 minutter.
Noter
- Dejen kan sagtens laves flere dage i forvejen – pak den ind i film og opbevar den i køleskabet.
- Bagetiden er vejledende da ovne bager forskelligt, så hold øje med pebernødderne undervejs.
- Se billedet herunder opskriften for at få fif til udseendet.
Hvordan skal dine pebernødder se ud?
Pebernødderne får forskellige udtryk, alt efter hvordan du former dem. På billedet herunder er begge pebernødder blot skåret ud som vist i opskriften, men de er blevet vendt på 2 forskellige måder ved afbagningen. Du kan selvfølgelig også bare vælge at trille dem runde.
Pebernødden til venstre er placeret stående på bagepladen – altså oprejst så den ene skæreflade vender nedad og den anden opad.
Pebernødden til højre er placeret liggende på bagepladen – altså med skærefladerne vendt ud til siden.
Jeg placerer dem selv “stående” så de får et mere rundt udtryk.
Søger du mere inspiration?
Vi har nogle bestemte småkager vi laver hvert år til jul
- Min mands favorit er romsnitter
- Jeg elsker karamelsmåkager
- Vi er desuden begge enige om at citronsmåkager er kommet for at blive
- Børnene er begge glade for både lyse pebernødder og julemandens knapper
- Jeg selv er mere til de brune pebernødder
- Derudover skal der bare Rice Krispies konfekt på bordet – ellers kan det ikke blive rigtig jul 🙂 Ja og sådan har Niels det altså med træstammen med nougat og pistacie
Mon i andre også har en ligeså besværlig familie? 😀 Ej, pjat.. Jeg elsker det!
God fornøjelse og glædelig jul.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar