Uhm! Bagt grød har virkelig fundet sin vej ind i mit mad-liv. Det er så lækkert at spise, både til morgenmad, som mellemmåltid eller som aftensmad de dage hvor det bare skal være mega nemt. Mine børn elsker det, så derfor er det en let go-to de dage, hvor vi kommer hjem fra eksempelvis gymnastik, og alt bare skal klappe for at nå deres sengetid.
Grøden her er med æble, det tilføjer ikke den største smag i grøden, men det bidrager til en saftig mundfuld. De kandiserede æbler på toppen tilsætter en lækker smag og gør grøden mere kage-agtig. Hvis du ønsker en sundere version, kan du udelade æblerne på toppen 😉
Servering
Server din bagte grød med lidt yoghurt, skyr, A38 eller lignende.
På billedet herunder, er grøden toppet med lidt vaniljeskyr og hjemmelavet rabarberkompot. Det er også lækkert at tilføje hakkede mandler og granola, så der kommer lidt knas i kontrast til de ellers bløde konsistenser.
Bagt grød med æble
Ingredienser
Grød
- 3 dl havregryn
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 tsk kanel
- 2 æg
- 2,5 dl mælk
- 2 æbler
Topping
- 1 æble
- 2 spsk brun farin
- 2 tsk smør
- 1 tsk kanel
Sådan gør du
Grød
- Bland alle de tørre ingredienser sammen.
- Riv æblerne og tilsæt dem sammen med æg og mælk.
- Fordel grøden i en form – det kan være en rugbrødsform, en springform, tærteform eller lignende.
Topping
- Smelt smør og brun farin (det kan gøres på få sekunder i en mikroovn).Rør det sammen og tilsæt kanel.
- Skær æblet i mindre stykker og vend dem i sukkerblandingen.Fordel æblestykkerne over grøden.
- Bages ved 200° varmluft i 30 minutter.
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Maria
Hvad er den bedste måde at opbevare den på efterfølgende?
Er den god at lune i mikro også?
Jeg er i fuld sving med at lave den nemlig:)
Jeanette fra Grøntmad.dk
Hej Maria, jeg opbevarer det i en plastpose eller bøtte. Jeg synes også det smager godt koldt, men du kan også sagtens lune det i mikroovn ☺️
Kh Jeanette
R
Så god en opskrift! Har lavet den så mange gange nu, og den er bare så lækker hver gang!
Tak for god inspiration
Jeanette fra Grøntmad.dk
Tusind tusind tak for din kommentar – det er altid fedt at få lidt feedback 🙂
God dag til dig!