
Cheddardip med bacon er en perfekt dip til dine nachos. Det kan også bruges til et stykke brød, eller til at dyppe dine pommes frites i.
Du får her opskriften på en cremet og lækker dip. Den er super nem at lave. Hvis ikke du ønsker bacon i dippen, kan du under opskriftsnoter se, hvad du kan erstatte det med med.
Server din cheddardip med bacon sammen med en omgang nachos med oksekød og en hjemmelavet guacamole.
Af andre særlig dip kan du også prøve mine stegte tomater med fetadip.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Cheddardip med bacon
Ingredienser
- 200 gram bacontern
- 200 gram cheddarost
- 20 gram smør
- 2 spsk mel
- 2 dl mælk
- 1 tsk paprika
- ½ tsk chiliflager
Sådan gør du
- Steg bacon sprødt.Tag den af panden.
- Smelt smørret i baconfedtet.
- Tilsæt mel og pisk det godt sammen.
- Tilsæt mælk og pisk til du har en sovs.
- Riv osten og tilsæt den sammen med krydderierne.
- Når det hele er smeltet sammen, tilsættes 2/3 af det stegte bacon.Rør rundt i det.
- Anret din cheddardip i en skål, og fordel den sidste bacon ovenpå.
Noter
- Hvis sovsen er for tyk, kan du tilsætte mere mælk.
- Dippen kan også laves uden bacon. Erstat det i så fald med yderligere 10 gram smør og 1/2 tsk salt.


Skriv et svar