
Den du ved nok vækker gode barndomsminder. Hvor mange gange har man ikke fået denne kage serveret op igennem 1990’erne? Jeg tror de fleste af os kan genkalde smagen af “Den du ved nok” bare ved at se et billede af kagen, jeg husker i hvert fald helt præcis, hvordan den skal smage.
Jeg har flere af de klassiske opskrifter her på siden. Både drømmekage, gulerodskage og kanelkage er også fantastiske klassiske kager.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Den du ved nok
Ingredienser
Kage
- 250 gram sukker
- 2 æg
- 250 gram hvedemel
- 2 spsk bagekakao
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 tsk bagepulver
- 2 dl syrnet mælkeprodukt ymer, kernemælk eller lignende
- 150 gram smør smeltet og afkølet
Kokosglasur
- 150 gram smør det skal være blødt
- 1½ dl færdigbrygget kaffe
- 100 gram kokos
- 300 gram flormelis
- 2 spsk bagekakao
- 2 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
Kage
- Pisk æg og sukker.
- Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Bland det sammen med æg- og sukkermassen.
- Tilsæt mælkeproduktet og smeltet afkølet smør og pisk nu en sidste gang.
- Bag kagen ved 190° i 25 minutter.
Kokosglasur
- Pisk det bløde smør og den afkølede kaffe.
- Bland kokos, flormelis, kakao og vaniljesukker.Hæld blandingen sammen med smør og kaffe.
- Pisk det hele godt sammen.
- Når kagen er afkølet fordeles kokosglasuren herover.Sæt eventuelt kagen på køl så kokosglasuren kan sætte sig.
Skriv et svar