
Greenie med mango er en klassisk greenie, den har en mild smag af både mango, grønkål og ingefær. Greenies er den perfekte måde at få ekstra grøntsager indenbords. Vi får egentlig en del grøntsager i forvejen, men flere skader aldrig.
Hvis du vil give dig i kast med at drikke dine grøntsager, vil jeg anbefale dig at købe så meget fra frost som muligt, da det letter arbejdsprocessen. Jeg bruger greenies som en snack til mellemmåltidet, og derfor sætter jeg pris på at det kan laves så hurtigt som muligt. De fleste ingredienser i mine greenies kan købes fra frost.
Greenie med mango er den af mine opskrifter, der smager mest af grøntsager. Det kan jeg godt lide, men hvis det ikke er dig, så kan du prøve nogle af mine andre variationer, hvor grøntsagssmagen er mere gemt.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Greenie med mango
Equipment
- Blender
Ingredienser
- 50 gram grønkål frossen
- 50 gram spinat frossen
- 100 gram squash
- 200 gram mango frisk eller fra frost
- lidt ingefær
- 2 spsk vaniljeskyr kan udelades
- 2 dl mælk
- 2-3 dl vand Mængden af vand justeres efter hvilken konsistens du foretrækker.
Sådan gør du
- Grønkål, spinat, squash, mango, ingefær, skyr og mælk blendes.
- Hæld vand i til du opnår den ønskede konsistens.
Noter
- Bemærk at den samlede mængde naturligvis afhænger af den mængde væske der tilføjes.
- Jeg bruger “greenie med mango” som mellemmåltid til 2 personer.
- Hvis du tilføjer en måleske vaniljeproteinpulver, kan opskriften bruges som måltidserstatning til 2 voksne. Lav den eventuelt lidt tyk og server den i en tallerken med lidt frisk frugt og granola ovenpå.
- Når jeg køber en pakke med ingefær, så bliver den skrællet, skåret i små stykker og gemt i fryseren – så tager jeg en lille klump op, når jeg laver denne greenie.
Skriv et svar