
Grøn carbonara er min version af den klassiske italienske spaghettiret.
Jeg har her i min version af retten, sneget en god mængde grøntsager i. Grøn carbonara er stadig lavet med en base af æg og parmesanost, så “carbonara-smagen” stadig er med i retten.
Er du glad for pastaretter? Så prøv også one pot pasta med chorizo og pasta med grønkål og karry
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂


Grøn Carbonara
Ingredients
- 200 gram squash svarende til ca en halv
- 100 gram helbladet spinat
- 250 gram spinatpasta
- 2 æg
- 1 dl madlavningsfløde
- 75 gram parmesan
- fint salt
- friskkværnet peber
- 200 gram bacon i tern
- 4 skiver seranoskinke
Instructions
- Steg seranoskinke på begge sider så det bliver sprødt.Lad det afkøle og bræk det i mindre stykker.
- Skær bacon i tern og steg det sprødt på samme pande.
- Kog pastaen.
- Riv squash i strimler med en spiralizer.Skyl spinaten og hak den groft.
- Steg squash og spinat på panden sammen med bacon. Efter 3-4 minutter tilsættes pastaen også til retten. Pastaen tilsættes direkte fra gryden med vand, så der kommer lidt væske med over på panden.
- Pisk æggene med fløde, 50 gram revet parmesan, lidt salt og ca 1 tsk friskkværnet peber.Tilsæt blandingen og vend godt rundt i det hele – efter ca 5 minutter er retten færdig.Hvis væsken bliver for tyk, kan du tilsætte lidt mere af pastavandet.
- Server på et fad og drys med seranoskinke og det sidste parmesan.
Skriv et svar