
Pasta med grønkål og karry er super nemt og godt. Der var engang, hvor jeg blev skræmt væk af ordet “kål”. Men efter selv at være begyndt at eksperimentere med det, har jeg fundet ud af, at det faktisk godt kan tilberedes, så det bliver ganske lækkert. Og det er altså ikke dumt, når nu kål både er billigt og indeholder en hulens masse gode ting.
Her får du opskriften på en god gang pasta med oksekød, karry og grønkål – den er et hit ved både mine børn og min semi-kræsne mand (med andre ord: den er godkendt af mine største skeptikere).
Server eksempelvis pastaretten sammen med et lækkert italiensk brød.
Jeg har flere rigtig gode kål-opskrifter. Prøv dette kålfad med hvidkål, det er en af mine personlige favoritter! Min kål lasagne bliver også altid god 😀
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Pasta med grønkål og karry
Ingredients
- 250 gram pastaskruer
- 400 gram hakket oksekød
- 1 dåse flåede hakkede tomater
- 1 karton pastasauce "mild ost" fra Karolines Køkken
- 150 gram hakket grønkål
- 2 forårsløg
- evt. diverse grøntsagsrester
- 1 spsk karry
- 1 spsk paprika
- 1 spsk hvidløgskrydderi
- 1 tsk chiliflager
- 2 dl mælk
- Parmesanflager
Instructions
- Kog pasta i en gryde og brun kødet af i en anden gryde.
- Når kødet er klar, tilføjer du alle krydderierne: Karry, paprika, hvidløg og chili. Rør godt rundt.
- Hak grønkål og snit forårsløg i grove stykker. Tilsæt grøntsagerne til retten.
- Hæld de hakkede flåede tomater og pastasaucen i gryden.
- Pastaen tilføjes i kød- og grøntsagsgryden.Rør rundt.
- Lad retten trække i 10 minutter og server med parmesanflager til.
Hvad er det for en pastasauce? Den fås både med tomat og creme fraiche, eller med ost…
Hej Linda, det er den der hedder “mild ost”.
Tak for din kommentar, jeg retter til i opskriften så det er mere tydeligt.
Med ønske som en god dag – og god fornøjelse med opskriften! 🙂
Kh Jeanette