
Norske klejner smager vildt godt, og er faktisk super nemme at lave.
Jeg er ikke selv den store fan af den danske klejne. Den norske minder mere om en kage, idet den er lavet af en blød gærdej. Jeg stiftede først bekendtskab med den for 2 år siden, da en kollega fortalte mig at det var hendes yndlings julekage, og at den ikke mindede om de klejner vi kender. Så måtte jeg prøve at købe en og smage, hvad det var for noget.
De norske klejner pyntes med en citronglasur – det er super friskt og lækkert. Mums!
Nu er jeg blevet så glad for norske klejner, at jeg synes det var på tide selv at begive mig ud i en opskrift. De bliver ligeså gode som bagerens!
Der findes meget godt julebagværk. Prøv også mine juleboller og denne krydrede julekage honningbrød.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Norske klejner
Ingredienser
Dej til klejner
- 100 gram smør
- 1½ dl mælk
- 50 gram gær
- 2 æg
- 75 gram sukker
- 1-2 tsk kardemomme
- 500 gram hvedemel
Kogning
- 1 liter rapsolie ELLER 2 pakker palmin
Glasur
- 400 gram flormelis
- 1 citron svarende til ca 40 gram friskpresset saft
- 4 tsk gul frugtfarve
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.Lad det afkøle / opvarme til lillefinger-temperatur.Hæld det over i en røreskål.
- Smulder gæret i mælken.
- Tilsæt æg, sukker, kardemomme og hvedemel.
- Ælt dejen godt igennem, indtil den slipper kanterne på skålen.Jeg bruger en røremaskine.
- Sæt film over og lad dejen hæve 4-5 kvarterer på køkkenbordet.
- Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud i ca 50×30 cm. Inddel dejen i 24 felter og lav et lille snit langs midten af dejen.
- Form klejnerne ved at tage den ene ende og folde bagom og ind igennem det snittede hul.
- Lad dejen efterhæve 30 minutter, mens du opvarmer kogevæsken.
- Opvarm olie eller palmin til 170 grader.
- Kog klejnerne i olien. Når de har en lys brun farve vendes de om og koges også på den anden side. Klejnerne koges 1-2 minutter pr side.Hold øje med oliens temperatur undervejs!
- Lad klejnerne afkøle på en rist med køkkenrulle.
- Rør ingredienserne til glasuren sammen. Put det i en sprøjtepose og dekorer dine klejner med den gule citronglasur.
Skriv et svar