
Kylling jalfrezi er en lækker kyllingeret med masser af grøntsager.
Jeg elsker den her ret! Dels smager det skønt, og dels er det en af de retter, der kan forberedes i god tid, og derefter tilberedes på under 30 minutter. I en travl hverdag, er det simpelthen skønt at have de her sunde retter i baghånden, til de aftener, hvor der ikke er meget tid at gøre med.
Kylling jalfrezi er en indisk ret – jeg synes altid indiske retter er meget velsmagende og denne er ingen undtagelse.
Af andre sunde hurtigretter kan du også lave teriyaki nudler med skinke, broccolisuppe og pasta med grønkål og karry.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Jalfrezi – en lækker krydret kyllingret
Ingredienser
- 2 spsk olie
- 2 fed hvidløg
- 1 stort rødløg
- 2 kylling brystfileter
- 2 spsk tomatpure
- 1 tsk chiliflager
- 2 spsk karry
- 1 tsk salt
- 2 dl mælk
- 1 dl fløde
- 1 grøn peberfrugt
- 2 forårsløg
- 4 store champignon kan udelades
- ris
Sådan gør du
- Opvarm olien i en dyb pande (eller en wok), snit hvidløget fint og steg det af i olien. Snit rødløg i tynde både og lad også dem stege med.
- Kødet skæres i små stykker og blandes med tomatpure, chili, karry og salt.Steg det på den samme pande.
- Hæld mælk og fløde på panden.
- Snit peberfrugt, forårsløg og champignon i store stykker og tilføj til retten.
- Lad det hele stå ved svag varme i 15 minutter.
- Server med ris til.
Skriv et svar