Langtidsstegt coulottesteg giver et rigtig godt stykke kød.
Den store kunst i at tilberede et stort stykke kød, ligger i at undgå at det bliver tørt. Jeg har lavet en udførlig guide i opskriften, som kan hjælpe dig rigtig godt på vej til et godt resultat. En af de store syndere i at ende med tørt kød, er hvis du skærer det for hurtigt efter det kommer ud af ovnen. Kødet har rigtig godt af at stå og trække, for så får kødet tid til at absorbere saften deri. Hvis du skærer kødet for hurtigt, render saften derfra – og det giver tørt kød!
Herefter kommer spørgsmålet: Hvor rødt skal det være? Jeg er på “team gennemstegt”! Men den eneste måde du kan sikre dig, hvor rødt det bliver, er ved at tjekke kødets kernetemperatur. Det er langt vigtigere end at læne dig op af stegetiden. Kernetemperaturen skal være mellem 56-60 grader. Så hvis du ønsker rødt kød, skal du tage stegen ud når den rammer 56 grader, og hvis du gerne vil have den lidt mere færdig end det, kan du ligesom jeg vente til den rammer 60 grader. Coulottestegen bliver hverken rå eller tør, hvis du holder dig indenfor dette interval.
Under opskriften har jeg sammensat et par serveringsforslag du kan bruge til langtidsstegt coulottesteg.
Psst… Næste gang jeg laver en coulottesteg, vil jeg se om jeg kan huske også at få billeder af kødet efter udskæring..
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Langtidsstegt coulottesteg
Ingredienser
Stegen
- 1 stk coulottesteg den der er vist på billederne er 2,3 kg
- salt og peber
Marinade
- 1 dl olie
- 6 fed hvidløg
- krydderurter kan udelades
Grøntsager (tilbehør)
- 1 kg gulerødder
- 4 løg
- 500 gram blommetomater
Sådan gør du
- Rens kødet for eventuelle urenheder.
- Rids fedtet på toppen i tern og drys med en god mængde groft salt og peber.
- Placer stegen på en rist med en bradepande under.
- Sæt stegen i midten af ovnen ved 70° over/under varme.Stegen skal have ca 5 timer.
- Snit hvidløget fint og bland den med olien.For hver time der går, fordeler du lidt af olien hen over stegen.Efterhånden som stegens fedt smelter, kan du også øse lidt af det hen over stegen igen.
- Efter 4 timer skal grøntsagerne i bradepanden under stegen.– Skræl gulerødderne og skær dem eventuelt mindre i længden– Del løgene i kvarte– Brug hele tomater
- Stegen er færdig når den har en kernetemperatur på 56°-60°.Jeg selv er ikke så meget til rødt kød, så min steg rammer de 60° før den tages ud.Du kan evt slutte af med 10 minutter på grillfunktion, for at få en sprød kant.
- Pak stegen ind i sølvpapir og lad den hvile i 20 minutter inden du skærer den.
Noter
Serveringsforslag til langtidsstegt coulottesteg
Hvad kan man servere til en coulottesteg? Listen er lang, men jeg har her sammensat to serveringsforslag.
Coulottesteg en sommerdag: Det kan også være lækkert med en steg, i løbet af den lysere del af året. Det giver nogle andre muligheder for servering, da der kan komme andre grøntsager i spil. På en sommerdag, kan du servere din coulottesteg med kartoffelbåde, bagte tomater og en jordbærsalat. Hertil kan du evt servere et focacciabrød. Det er også altid et hit at servere en sauce til en steg, og det vil næsten være synd at lave andet end en sauce på væden fra kødet.
Coulottesteg en vinterdag: I vintermånederne er der typisk nogle andre råvarer til rådighed. Det er min opfattelse, at der spises mere steg i den kolde tid af året. Jeg kan anbefale dig at servere din coulottesteg med saltkartofler, grøntsager som angivet i opskriften og en spidskålssalat. Hertil et lækkert brød og en sauce lavet på væsken fra kødet.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar