
Pestobrud er et skønt brud, som egner sig godt som tilbehør til aftensmadsretter, grill eller en salat. Det er en blødt brød som både kan spises som det er, eller skåret over med smør på – men det er absolut ikke nødvendigt, bare ekstra kræs.
Når man laver brud, så tilføjer man først “smag” til brødet efter det har hævet første gang, derefter hakker man det ind i brødet. Det skal altså ikke æltes sammen! Brødet skal nok holde sig samlet efter det er kommet ud af ovnen.
Opskriften på pestobrud kan også laves som pestosnegle. Her skal du rulle dejen ud, blande halvdelen af ægget med pesto og smøre det på dejen. Drys herefter med 2/3 af osten. Rul til en roulade og skær skiver. Pensl stykkerne med resten af ægget og drys det sidste ost på toppen. Du kan også lave det som et flettet brød: Skær rouladen ned langs midten, og flet eller sno stykkerner! Der er mange muligheder 🙂
Prøv også dette nemme pestobrød som kræver minimalt arbejde.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Pestobrud
Ingredienser
Dej
- 25 gram gær
- 250 gram vand
- 40 gram sukker
- 500 gram hvedemel
- 1 tsk salt
- 40 gram smør blødt eller smeltet og afkølet
Fyld
- 1 æg
- 100 gram pesto jeg har brugt grøn / basilikum
- 200 gram revet mozzarella
- ½ tsk havsalt eller flagesalt
Sådan gør du
- Oplæs gæren i lunkent vand.
- Tilsæt sukker, mel og salt.Ælt dejen til den samles.
- Tilsæt smør og ælt dejen godt igennem i ca 5 minutter.
- Læg et vådt viskestykke over skålen, og sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
- Pisk æg og pesto let sammen.
- Form dejen så den har en fordybning i midten, og en dejkant hele vejen rundt i siden.Fordel revne æg og ost ud over dejen (gem gerne en håndfuld ost til at ligge på toppen).
- Luk kanterne sammen ved at trække dem ind over midten.
- Hak / skær dejen over, indtil fyld og dej er blandet godt sammen.
- Tag en lille håndfuld fra af gangen, og placer på et stykke bagepapir.
- Drys flagesalt og det sidste ost henover brudene.
- Lad dem efterhæve i 45 minutter.
- Bag dine pestobrud ved 220° i 12 minutter.
Skriv et svar