
Pizzasnegle er en rigtig madpakke-klassiker! Alle børn elsker dem, og os voksne snupper også et par stykker, når de ligger der og frister – jeg gør i hvert fald…
Dejen her er hurtig at lave og meget nem at arbejde med. Du kan putte det fyld i dine pizzasnegle, som du bedst kan lide. I denne opskrift har jeg brugt skinke og peberfrugt.
Af andre madpakke ideer, kan jeg også anbefale at lave pepperoni stænger, grøntsagsboller og grove pølsehorn.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5653]Pizzasnegle
Ingredienser
Brød
- 125 gram bagemargarine
- 3 dl kærnemælk
- 25 gram gær
- 2 tsk sukker
- 1 æg
- 550 gram manitobamel alm. hvedemel kan også bruges
- 1 tsk salt
Fyld
- 100 gram tomatpure
- 80 gram ketchup
- 3 spsk oregano
- 1 tsk hvidløgskrydderi
- ½ rødløg
- ½ peberfrugt
- 150 gram skinke
- 250 gram revet ost
Sådan gør du
- Margarine smeltes i en gryde med kærnemælk. Gem evt. lidt af kærnemælken til at nedkøle væsken med.
- Gæren opløses i den lunkne væske.
- Tilsæt sukker og æg. Rør let rundt.
- Tilsæt mel og salt, og ælt dejen godt igennem – det bliver en fast dej.
- Lad dejen hæve på køkkenbordet under et vådt viskestykke i 45 minutter.
- Forbered fyldet:Tomatpure, ketchup, oregano og hvidløgspulver blandes sammen.Løg og peberfrugt snittes fint.
- Rul dejen ud i 40×60 cm.
- Smør dejen med ketchup-blandingen.Fordel løg, peberfrugt, skinke og ost over dejen.
- Rul dejen sammen på den lange side, så du får en lang pølse.Skær stykker på ca 2 cm (brug en god kniv, her fungerer det bedst med en stor kødkniv)
- Placer pizzasneglene på bagepapir og lad dem efterhæve i 1 time.
- Bag dem i midten af ovnen ved 200° i 12 minutter.
Skriv et svar