
Når man først finder en god opskrift på pølsehorn, så gælder det om at holde fast 😀
Jeg tænker at mange, ligesom jeg selv, har afprøvet et hav af opskrifter på “Verdens bedste pølsehorn”. Jeg fik på et tidpunkt en opskrift på pølsehorn, der ikke krævede udrulning, og det er den jeg her har rettet til, lavet grov og justeret på, så den blev mere “mig”.
Opskriften her er blevet en favorit herhjemme, både af børn og af hende der står for arbejdet med at lave dem 😉 De er nemlig utroligt lette at lave – specielt hvis man ikke går så meget op i hvordan de ser ud.
Af andre madpakke-ideer kan jeg anbefale


Grove og luftige pølsehorn
Ingredienser
- 3 dl vand
- 25 gram gær
- 2 spsk sukker
- 1 dl natural yoghurt eller cremefraiche
- ½ dl olie
- 1 æg
- 100 gram havregryn
- 200 gram hvid hvede
- 400 gram manitobamel
- 2 tsk salt
- 20 stk pølser enten 20 halve eller 20 brunchpølser
Til pensling
- 1 æg
- sesam
Sådan gør du
- Oplæs gæren i lunkent vand.
- Tilsæt sukker, yoghurt, olie og æg. Rør let rundt.
- Tilsæt havregryn, mel og salt. Ælt dejen godt igennem – gerne på maskine.
- Fugt dine hænder i vand. Tag en klump dej (ca 60-65 gram), og form den til en lang pølse med hænderne. Vikl dejen rundt om en pølse og lig den til hævning på en plade. Gør dette med alle pølsehornene.
- Lad pølsehornene hæve i halvanden time i ovnen på 32°. Eller et lunt sted i huset.
- Pensl pølsehornene forsigtigt med æg og drys med sesam.
- Opvarm ovnen til 200° varmluft og bag hver plade i ca 12 minutter.
Skriv et svar