Snebolde med saltkaramel – en god blanding af to fantastiske lækkerier!
Hvis du scroller igennem min kategori søde sager, vil du nok hurtigt spotte at en af mine svagheder er karamel. Jeg elsker karamel, og derfor indgår det i en del af de opskrifter, jeg selv holder mest af. Snebolde med saltkaramel er ingen undtagelse.
Er du også vil med karamel? Så kan du også give dig i kast med nogle af mine andre opskrifter med karamel
Du kan også prøve at lave snebolde med nougat.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Snebolde med saltkaramel
Equipment
- 20 tandstikker
- 1 papkasse
Ingredienser
- 200 gram marcipan
- saltkaramel
- 100 gram mørk chokolade, 70%
- 10 gram kokosolie Eller lidt kakaosmør
- 1 dl kikærtevand Du kan selv koge det eller blot bruge væsken fra en dåse med kikærter
- 2 dl flormelis
- 1 spsk bagekakao
Sådan gør du
- Afvej marcipanen til 20 stykker marcipan af 10 gram hver.
- Form hver klump marcipan til en lille skål.Fyld saltkaramel heri og luk dem sammen til en kugle.
- Stik en tandstik ca halvvejs igennem hver kugle, og lad stykkerne stå sådan imens du rydder op og forbereder chokoladen.
- Smelt chokoladen og rør den sammen med kokosolien.Jeg har beskrevet i noter herunder hvordan jeg plejer at gøre det.
- Hold fast i tandstikken og vend marcipanen ned i skålen med chokolade, brug en ske til at “øse” chokolade op af alle siderne. Lad marcipankuglen afdryppe i 10 sekunder inden du vender den om, og stikker enden af tandstikken ned i papkassen. Lad chokoladerne stå her og tørre – gå først videre når det er stærknet.
- Hæld kikærtevandet op i et glas og sigt flormelis i en skål.
- Dyp marcipan-chokolade kuglerne i kikærtevandet inden det vendes i flormelis.Rul dem langs håndfladen for at "presse" flormelis fast derpå.Sæt dem tilbage i papkassen.
- Lad sneboldene stå og størkne i 10 min.
- Vend igen sneboldene i flormelis, ryst det overskydende af – nu skulle de gerne dække tæt.
- Tag forsigtigt tandstikkerne ud af sneboldene, og opbevar dem i en tætsluttende beholder i køleskabet.
Noter
- 60 gram chokolade smeltes i 30 sekunder
- Rør rundt i det med en ske
- Giv der yderligere 2×15 sekunder, hvor der røres i det halvvejs
- Tilsæt de sidste 40 gram chokolade
- Rør rundt. Giv det 10 sekunder mere ved behov
- Tilsæt kokosolie og rør rundt
- Chokoladen er nu klar til brug
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar