
Troldekage er en kage jeg bagte rigtig ofte som barn i 90’erne. Det er en opskrift vi fik i et Trolderik opgavehæfte, og den blev hurtigt en kage vi bagte igen og igen. Det er min første erindring om noget, jeg selv stod i køkkenet og lavede. For mig er det en kage, der vækker mange gode minder.
Dengang bagte vi troldekage i en hel bradepande af gangen. Jeg har derfor formindsket opskriften, så den passer til en mindre form. Hvis du 4-dobler opskriften, passer den til ovnens bradepande.
Kagen her er en chokoladekage med kokosmel, den har konsistens lidt hen ad en brownie, og så smager den bare rigtig godt.
Af andre 90’er kager kan du også bage giftkagen, den du ved nok eller en helt klassisk chokoladekage med glasur.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Troldekage
Ingredienser
- 200 gram blød margarine eller smør
- 350 gram sukker
- 4 æg
- 1 spsk vaniljesukker med top
- 50 gram bagekakao
- 125 gram kokomel
- 100 gram mel
Sådan gør du
- Pisk blødt margarine og sukker sammen.
- Tilsæt æggene lidt af gangen og pisk imens.
- Tilsæt vaniljesukker, bagekakao, kokosmel og mel.
- Pisk det sammen.
- Beklæd en form med bagepapir. Min form er 20×20.
- Bag kagen i midten af ovnen ved 160° over/under varme i 40 minutter.


Skriv et svar