
Hvide chokolader med hindbær og lakrids – det er en skøn kombination! Det er også en kombination, som bør nydes hele året… 🙂
Hver chokolade består af en skal af hvid chokolade. I midten ligger der et lille stykke lakrids og resten af fyldet består af en hvid chokoladeganache, der er rørt sammen med frysetørrede hindbær. Det er virkelig lækkert.
Prøv også mine fyldte chokolader med saltkaramel.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Hvide chokolader med hindbær og lakrids
Ingredienser
- Frysetørret hindbær
- Hvid chokolade
- Kokosolie eller kakaosmør til at fortynde chokoladen med
- Lakrids jeg har brugt halverede Panda lakridser
- Fløde
Sådan gør du
- Mos lidt frysetørret hindbær med bagsiden af en ske, og drys hindbærstøvet i bunden af din form.
- Støb formen med hvid chokolade og hæld det overskydende fra.Sæt formen i køleskabet i 10 minutter.
- Placer et stykke lakrids i hver af chokoladeskallerne.
- Bland lidt fløde i den smeltede hvide chokolade (gem lidt ren chokolade til at lukke formen med), og rør derefter frysetørret hindbær sammen med.Fyld blandingen i formen og bank den let mod bordet.
- Luk chokoladerne med hvid chokolade.
- Sæt på køl indtil chokoladerne er størknet og du kan vende dem ud a formen.
Skriv et svar